Artikel
Opret kommentar til denne artikel
Probiotika
Af Mikael Lenz Strube
I den menneskelige organisme er der ubegribeligt mange celler, hver med deres egen funktion, inklusive dem der skal fordøje den mad vi spiser. Hvad mange dog ikke helt er klar over, er at der findes omkring 10 gange så mange bakterier i tarmsystemet som der findes celler hele menneskekroppen. Denne helt utrolige mængde af bakterier hjælper os med at fordøje den mad vi ikke selv kan.
Et tarmsystem kan man groft opdele i 3 dele:
• Mavesækken, hvor maden bliver steriliseret og fordøjelsen startet af mavesyren
• Tyndtarmen hvor fordøjelsen fortsætter og stort set alt næring optages
• Tyktarmen, hvor især vand bliver optaget og bakterier tager sig af alt det vi ikke selv kan nedbryde
Det sidste trin har man længe været klar over er ganske vigtigt, selvom det umiddelbart ikke bidrager til optaget af alle de vigtige ting – kulhydrater, fedt, protein osv. Til gengæld sker der en masse andre ting, der har betydelig effekt for både velbefindende og sundhed
Overordnet set, er indersiden af tyktarmen beklædt af tykt lag af bakterier, der lever af den mad man ikke selv nedbryder, især fibre. Der er rimeligt godt klarlagt at der er forskel på de bakterier, der findes dernede, og at det endda er ret forskelligt fra person til person. Det er til samtidigt også klarlagt at man kan selektere for de forskellige bakterier ved at ”fodre” dem korrekt. Hvad betyder typen af bakterier i tyktarmen så ?.
Først og fremmest viser det sig efterhånden at der er et betydeligt samarbejde mellem tarmceller, bakterier og immunsystemet. Det skyldes at tarmbakterierne fodrer tarmcellerne med såkaldte kortkædede fedtsyrer, og det har de rigtigt godt af. Mekanismen er ikke helt fastlagt, men hypotesen er foreløbig at selve kommunikationen og funktionen mellem tarmceller, immunforsvaret og bakterierne bliver forbedret. Det er især mælkesyrebakterierne der har vist sig gavnlige.
Det hele er fint eksemplificeret ved det faktum at forekomsten af astma-tilfælde (en sygdom karakteriseret af et lidt for krigerisk immunforsvar) er steget drastisk i østlandene i takt med deres indtag af syrnede produkter er faldet. Det samme mønster ser man hos børn, der ikke er blevet ammet, fordi de ikke har fået koloniseret deres tarmsystem med gavnlige bifido-bakterier fra morens brystvorter.
Hvad gør man så ?. Når først bakterier i maven har fået fodfæste – og det gør de meget tidligt – er det lidt af en opgave at give andre ordentligt fodfæste. Foreløbig har det været tæt på umuligt at få en længerevarende effekt af supplering med mælkesyrebakterier – de ryger simpelthen ud igen efter ganske kort tid. Derfor er man faktisk nød til opsupplere livet igennem.
Benyt dig af mælkeprodukter med de gode bakteriekulturer i. A-38 i forskellige varianter er udemærkede, og der er efterhånden en del at vælge mellem af sundhedsyoughurter – Gaio og Probio er et par eksempler. Sørg ydermere for at amme Junior og få fyldt lidt god yoghurt i ham fra barnsben af. Almindelig yoghurt syrnet med ”yoghurt-kultur” tæller ikke - vælg dem syrnet med navne du ikke forstår. Bifido og Lactobacillus er gode udgangspunkter.
Opret kommentar til denne artikel
BlåbærAnthocyaninerAntioxidanter23. juni 2009 10:06
Nyhedsarkiv
