Artikel
Opret kommentar til denne artikel
Bak flot med i bjergene
Af Peter Skott Carlsen

Foto: Tourderomandie.ch
Inden lørdagens etape havde Lars Ytting Bak fra Team Saxo Bank sølle ét sek. op til førertrøjen i Tour de Romandie. Da han ikke er en decideret bjergrytter, skulle han dog på en svær opgave i dag, hvor rytterne skulle ud på 157,7 km. fra Estavayer-le-Lac - Sainte-Croix. Etapen indeholdt nemlig tre kategori-1 stigninger og en kategori-2 stigning.
Men Bak ville det anderledes, og endnu engang i etapeløbet imponerede han. Han kom nemlig i mål som nummer 17 med et tidstab på blot 1:24 min. til vinderen Roman Kreuziger (billedet) fra Liquigas.
- Jeg er imponeret over, hvor flot Lars, som jo ikke er en decideret bjergrytter, kæmper i dag, hvor han sidder med hele vejen med op over det sidste bjerg sammen med Chris, udtalte sportsdirektør Kim Andersen efter etapen til team-saxobank.com.
Med sejren overtog Kreuziger også den gule førertrøje, hvor han inden søndagens sidste etape har Vladimir Karpets (Team Katusha) og Rein Taaramae (Cofidis) lige bag sig.
Løbets sidste etape går fra Aubonne - Géneve og er på153,8 km.
Udvalgte resultater (klassement i parentes):
17 Lars Ytting Bak - Team Saxo Bank (6)
31 Chris Anker Sørensen - Team Saxo Bank (20)
38 Jens Voigt - Team Saxo Bank (36)
51 Jurgen Van Goolen - Team Saxo Bank (69)
69 Jason McCartney - Team Saxo Bank (61)
78 Brian Vandborg - Liquigas (74)
112 Juan José Haedo - Team Saxo Bank (137)
113 Anders Lund - Team Saxo Bank (92)
Gå til løbets hjemmeside
Opret kommentar til denne artikel
Bak 1 sek. fra trøjenAndenplads til BakBeskedent udlæg i Romandiet Rundt2. maj 2009 19:05
Nyhedsarkiv