Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Bliver det ikke snart forår

Jeg glæder mig ikke kun til foråret fordi jeg ligesom de fleste andre er ved at være træt af sne og is. Jeg glæder mig i høj grad også fordi jeg glæder mig til sæsonstart. Jeg synes min træning kører rigtig godt, ingen tegn på skader og jeg har en rigtig god variation og kontinuitet i træningen. Selvom fokus fortsat er kvalitet frem for kvantitet, har jeg begge dele med i træningen og har indtil videre denne vinter haft en bedre træning end nogensinde. Min træning har været sammenhængende, uden afbræk pga sygdom skader og andet, og jeg har trænet flere kavlitetspas og samtidig mere mængde end tidligere. Denne vinter har jeg virkelig rykket mig på mange punkter, og jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med konkurrencer. Der skal gå meget galt hvis ikke dette skal blive min klart bedste vintertræning nogensinde. Jeg har derfor en tro på, at 2010 bliver et rigtig godt år for mig.
Det eneste der har været mindre af denne vinter sammenlignet med sidste år er kvlitativ tekniktræning, men det er der ikke mange i Norden der har fået, og jeg er opmærksom på, at jeg har en udfordring i at skærpe teknikken når sneen forsvinder. Men at vide at det er teknikken jeg skal arbejde med, er første skridt i processen for at få skærpet det.
Jeg havde i sidste uge haft fokus på restitution, og havde bestemt mig for mindst én hviledag og max 10½ times træning. Både onsdag og lørdag havde jeg en rolig træning. Fokus var på afslapning, og jeg havde ikke dårlig samvittighed over ikke at lave noget, for det var det der stod på programmet - slappe af og ikke lave det store.
Jeg har overholdt mine aftaler med mig selv, og føler at jeg er frisk og klar til endnu en hård træningsperiode,  inden det går løs til spring cup om 3 uger. Efter spring cup skal jeg lige overstå en eksamen og så tager jeg 6 dage til Bulgarien (hvor der forhåbentlig er lidt varmt) for at forberede mig på EM.

Jeg er 100 % klar til foråret og konkurrencerne.  

Mine links

www.orientering.dk
World of O: www.worldofo.dk
FIF Hillerød: www.orientering.dk/fif
KOK: www.kok.no
DOF: www.do-f.dk

Næste vigtige konkurrence

DM mellemdistance, 28/8