Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Profil

Fødselsdag: 5. marts 1981

Højde: 171 cm

Vægt: 53-54kg


Uddannelse:

Bach. Scient. i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet (2005)

Cand. Scient. i Human Ernæring fra Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (2008)


Bibeskæftigelse:

Freelance foredragsholder

Ernæringskonsulent/-vejleder og Personlig træner 

Biografi

Jeg har altid været en meget aktiv pige. Jeg startede med svømning som 5 årig, og som 10 årig startede jeg på konkurrenceholdene. Jeg fik mit første amtsmesterskab som 11 årig, og samme år fik jeg bronze til jysk-fynske mesterskaber samt til DM årgang. I en alder af 12 år kvalificerede jeg mig til årgangslandsholdet, som senere blev til både juniorlandsholdet og seniorlandsholdet. Dette blev til i alt 7 år på landsholdet. Jeg fik mit sportslige gennembrud i svømning i 1995, da jeg blev dobbelt dansk mester på 200 og 400 medley. Jeg blev ved samme lejlighed udtaget til Europæiske junior mesterskaber. Jeg fortsatte i samme mønster, indtil motivationen slap op i efteråret 1999, og jeg indstillede karrieren. Jeg har som svømmer opnået adskillige danske mesterskaber samt en bronze og en sølv medalje ved Nordiske junior mesterskaber.


Jeg fortsatte med at være aktiv. Jeg startede som spinningsinstruktør samt trænede fitness. Men efter 5 år manglede jeg noget - jeg var sulten efter konkurrence igen. I aug. 2004 deltog jeg i en kvindetriathlon i Odense, "Piger med power", som jeg vandt. Jeg var meget i tvivl, om jeg ville starte på triathlon, og først i foråret 2005 begyndte jeg at træne lidt og startede i OTK. Jeg deltog i DM på OL-distancen i juli 2005 og vandt bronze i eliteklassen. Senere samme år fik jeg sølv på sprintdistancen. Det var i efteråret 2005, at jeg besluttede, at jeg seriøst ville prøve at dyrke triathlon på eliteplan. Jeg havde på daværende tidspunkt Ole Stougaard som træner, og han formåede at få min krop til at vænne sig til at træne 3 forskellige discipliner uden at blive skadet.


I feb. 2006 rejste min kæreste og jeg til Australien, og det var her, jeg for alvor blev betaget af sporten. Jeg trænede langt mere intensivt og struktureret, end jeg før havde gjort. Jeg trænede under Jenny Alcorn med Surfers Paradise triathlon team. Vi rejste hjem til DM sprint i juni 2006, hvor jeg vandt sølv. 3 Uger efter blev jeg dansk mester på OL-distancen, som jeg vil mene var mit sportslige gennembrud i triathlon - 11 år efter mit gennembrud i svømning. Jeg fik derefter lov til at prøve kræfter internationalt. Jeg kørte Europa Cup i Holten, Holland og i Geneve, Schweiz, hvor jeg hhv. blev nr. 10 og 9. Jeg blev på baggrund af disse resultater udtaget til landsholdet.


I sep. 2006 flyttede vi fra Odense til Farum. Jeg kunne dermed træne dagligt på elitecentret samt tage min kandidatgrad i Human ernæring på Københavns Universitet. Jeg skiftede på samme tidspunkt træner og træner nu under Michael Krüger. Vinteren 2006/07 var også min første off-season, hvor jeg fik opbygget en god grundform gennem vinteren, som rustede mig til optimale præstationer i alle racene i 2007.

Ved siden af triathlonen er frelance foredragsholder, ernæringskonsulent/-vejleder og personlig træner.