Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Sæsonstart i morgen

7. maj 2010

Så står sæsonen første race for døren. Jeg skal i morgen køre 2. afdeling (ud af 7 afdelinger) af VM serien i Seoul. Jeg ankom til Seoul mandag morgen, så jeg havde tid nok til at vænne mig til tidsforskellen (7t foran Danmark). Det har virkelig været godt, og jeg føler, at jeg er fuldstændig inde i den koreanske døgnrytme nu.

Min optakt til dette race har langt fra været optimal. Jeg var jo knæskadet for en måned siden, hvorfor jeg ikke deltog i 1. afdeling af VM i Sydney. Da jeg var ved at komme ovenpå med knæet, var jeg så uheldig at ryge i asfalten på cyklen 2 gange under træning med 2 ugers mellemrum. Endnu mere uheldigt var det, at det var venstre side, som blev udsat begge gange. Min venstre hofte og venstre skulder er derfor stadig langt fra 100% - men stadig meget bedre end det har været. Jeg har gjort alt, hvad der har været muligt for at komme ovenpå igen med stor hjælp fra min Osteopat Claudio Columbi og Fysioterapeut Paul Westwood. Jeg er altså ikke 100% til dette race, men sæsonen er lang, så mange atleter er ikke 100% skarpe endnu. Jeg ved når jeg først står på pontonen inden starten, at jeg vil give den alt, jeg har i mig - uanset hvad. Så kan det kan være, det kræver en del behandling efter. Jeg glæder mig til at komme i gang igen med at race J

Racet foregår i "Down-town Seoul". Svømningen foregår I Han river, som er 14 grader koldt! Cyklingen er vanvittig teknisk, hvor størstedelen af cyklingen foregår i en park langs floden. Det meste er sving, snørklede og smalle stier, 180 grader vendinger mv. Så ruten kræver virkelig meget teknisk og taktisk forståelse. Jeg vil gøre alt for at holde mig i fronten af gruppen, da feltet alt andet lige bliver nødt til at blive langstrakt for at kunne komme igennem den snørklede rute. Løbet foregår også langs floden.

Der er nu 24t til racestart. Starten går for kvinderne kl.10, hvilket er kl. 3 om morgenen dansk tid. Herrerne kører kl. 13. Hvis der er nogen, som ikke kan sove, så kan racet følges live på http://www.triathlon.org/

Hilsen

Helle 

Billedgalleri